Månedens Billede

Månedens Billede juni 2022

Foreningerne florerer

I forbindelse med “Blomstrende landsby” blev antallet af foreninger og borgergrupper i Horne Sogn i 2019 opgjort til 24.
Et blomstrende foreningsliv er ikke noget særsyn. Sådan var det også for 100 år siden. Da var der en lang række større og mindre foreninger. Vi kommer her omkring nogle af dem.

Den ældste af dem, der skal nævnes, er Horne Afholdsforening. Ifølge en kassebog fra 1896 var medlemsskaren ikke stor – i 1898 medlemmer, og i 1900 blev et medlem “udmeldt på grund af drikfældighed”. Økonomien var dog i orden. Foreningen byggede således afholdslogen på Krosvinget 6 i 1903 og købte i 1907 Horne Kro, som blev et afholdshotel. Den blev igen solgt til private i 1920. Foreningen havde trods en liden medlemsskare en vis indflydelse i sognet. Således solgte Brugsen ikke stærke drikke, dog kunne man købe kirsebærvin, som blev noteret som “en flaske god saft”.
Horne Foredragsforening er etableret omkring 1905 og virkede indtil 1963-1964. Den afholdt en række foredrag med blandt andet præster og kendte personer som Jakob Knudsen og Arne Fog Pedersen. I 1905 var der 95 medlemmer, som betalte 1 kroner i kontingent, men aftægtsfolk betalte kun 50 øre. Foreningen betalte i mange år 10-35 kroner for en foredragsholder, men det var i 1963 steget til 35-80 kroner.
I 1918 blev
Horne-Thorstrup Hjælpekasse oprettet efter en lov af 1917. Hjælpekassen kunne give både midlertidig understøttelse, julehjælp, huslejehjælp og tilskud til behandling på Finsens Lysinstitut. Hjælpekassen blev administreret af sognerådet, og i det første år fik i alt 27 hjælp i Horne Sogn til en samlet udgift på 120 kroner. De, der fik hjælp af hjælpekassen, blev ikke frataget deres borgerrettigheder i modsætning til beboerne på fattiggården og de borgere, der udelukkende levede af fattighjælp. Hjælpekassen blev afskaffet i 1933.
I 1920’erne blev den første kloakledning anlagt i Horne. Det var en hovedkloakledning langs venstre skel af Engkanten med udløb syd for byen og herfra op til nordsiden af vejen mod Tistrup. Projektet kostede 3456 kroner og skulle betales af borgerne, som også selv skulle betale tilslutningen på egen grund.
Horne Kloakselskab blev oprettet i 1924 med det formål at optage et lån, så borgerne kunne nøjes med at indbetale et mindre beløb for kloakken og derefter forrente og afdrage lånet med 10 procent over 10 år. Der blev optaget et lån på 1600 kroner, og det hæftede bestyrelsen i kloakselskabet for.
I slutningen af 1700-tallet fik godsejeren på Nørholm, A.C. Teilmann øjnene op for mergels gode egenskaber på marker, og det tog bønderne i Horne til sig i 1928. Da etablerede de
Hindsig Mergelselskab med det formål: “at skaffe transporteret mergel således, at der skaffes hver enkelt andelshaver mergel så bekvemt for ejendommen som muligt”.
Selskabet omfattede jorder under sognene Horne, Thorstrup og Tistrup, og der skulle købes mergel fra Kristian Thomsens mergelgrav i Hindsig, som stadig kan ses ved Hindsigvej.
Dansk Andels Æggeexport blev stiftet den 12. december 1934 ved en generalforsamling i Asp Brugs. Første formand var Otto Holm, mens vognmand Laumann blev ansat til kørsel med æg, og brugsuddeler A. Laursen blev valgt til æggesamler. I 1936 var overskuddet på 1325 kroner, som blev udloddet til de 19 medlemmer efter mængden af solgte æg til selskabet. A. Laumann fik således 2,87 kroner, mens Kr. Hindsig fik 220,91 kroner.
I 1941 fik et medlem tilbageholdt sin andel af overskuddet for at have solgt æg udenom foreningen.
I 1960 blev foreningen nedlagt, og håndteringen af æg overgik til Asp brugs.

Ref. Bente Jakobsen.

Nogle få fotos, som findes på Arkivet er de valgte til Månedens Billeder.

Her på Krosvinget 6 lå det gl. Loge-hus indtil 2007 Logen blev bygget i 1903. herfra drev man Afholdshjemmet som lå skrot overfor.

Her et billede fra Hindsig mergelgrav. Mange af personerne er bønder fra sognet. Billedet er antagelig fra ca. 1930.

11.540 – 

 

Månedens Billede maj 2022

Tårn-ur og kapel er gaver til kirken

I 1930 blev kapellet ved Horne Kirke bygget, og året efter blev tårnet forsynet med et ur. Begge dele var gaver til kirken.
Kapellet blev skænket af gårdejer Bertel Madsen i Malle, og han blev også den første, der blev sat i det.

Bertel Madsen var født i 1857 og drev i flere år Vestergård på Overby Mallevej. Han mistede sin første hustru, Birthe, da hun i 1883 brændte inde på gården. Han blev gift yderligere to gange – sidste gang med Sidsel Marie, der var enke på Lindegård i Malle. Parret solgte i 1929 gården til Hans Harck, og Bertel Madsen døde den 16. september 1930.
Kapellet blev placeret udenfor kirkegården i et hjørne, som indtil da blev brugt til omrejsende tivolier og cirkusser.
På Varde Kommunes hjemmeside er der en registrering af kirkeomgivelserne. Om kapellet i Horne står: “Det hvidkalkede ligkapel med tegltag er placeret lige udenfor kirkegården og er opført i nygotisk stil med kamtakke. Bygningen falder fint ind med hensyn til materialer, men virker lidt købstadsagtigt.”
Året efter fik tårnet sit ur med inskriptionen: “GML”, “NL” og “1931”.
Dermed er det slået fast, at uret er skænket af Gregers Marius Lauridsen og hans kone Nellie i 1931.
Han var søn af sognefoged Laurids Pedersen Kjærgaard, Gunderupvej 33. Sognefogeden fik 12 børn og ni af dem rejste til USA. Marius, som han blev kaldt i USA, var født i 1861 og rejste i 1880, men han glemte aldrig sin fødeegn. Han var på to jordomrejser, og den anden i 1923-1924 blev afsluttet med et besøg hos hans søster og mand i Horne, Laura Dusine og Thomas Madsen. På rejserne havde han set mange af verdens seværdigheder som Taj Mahal i Indien, Det skæve Tårn i Pisa og pyramiderne i Egypten, men, konstaterede han, da han stod ved Horne Kirke, at blandt mange oplevelser, var dette den største – ”et uforgængeligt mindesmærke i mit kjære fødehjem”.

Han gav i 1929 20.000 kroner til et tårnur. Det var færdigt i 1931 og fungerer stadig.
Det fremgår ikke af menighedsrådets regnskab fra 1920’erne, at Gregers Marius Lauridsen gav 20.000 kroner. Derimod skænkede han hvert år i årene 1924-1929 500 kroner, i alt 2500 kroner. I årene efter 1933 er der hvert år afsat 20 kroner til pasning af uret. Ifølge regnskaberne er pengegaverne skænket af bankier G.M. Lauridsen. Han havde nemlig etableret sin egen bank i Port Angeles i staten Washington, hvor han var en højt respekteret mand, da han arbejdede meget for fællesskabet og byens udvikling. Han døde den 7. august 1940.

Ref. Bente Jakobsen

 

11.370 – 11.540

Månedens Billede april 2022

Hvert byområde sin købmand

Købmændene har altid været der, til de ikke var der længere.
I vikingetiden kom købmænd langvejs fra for at sælge deres varer på diverse handelspladser, og siden blev der etableret egentlige butikker i købstæderne, inden købmænd også etablerede sig på landet i forholdsvis stort tal. Billedet er nu vendt. Der er kun få købmænd tilbage, og de fleste af dem holder til i købstæderne. 
I Horne Sogn har været seks købmandsbutikker – en i Stundsig, tre i Horne, en i Bjerremose og en i Asp. Den sidste butik – butikken i Horne – lukkede i 1989.
Det er lidt uklart, hvornår butikkerne åbnede.

Den første var nok købmandsbutikken i Horne. Maren ”Kjærk”, der drev kroen fra 1842-1865 havde en lille butik med tobak, brændevin og kaffesager. Hendes efterfølger, Ole Frandsen Pedersen (1865-1895) etablerede en egentlig butik. Den solgte han i 1895 til købmand Knud Jørgensen og flyttede selv over gaden til Hornelund 17 og etablerede en ny købmandsbutik, som han drev indtil 1910, da han solgte til Bertel Berthelsen. Butikken i kroen solgte Knud Jørgensen til den nye Horne Brugs i 1916, og Bertel Berthelsen solgte i 1919 sin butik til brugsen, som dermed kom til sin nuværende adresse ved at have købt og nedlagt to købmandsbutikker.

I 1880 fik Bjerremose sin købmandshandel, da Peder Iversen etablerede både mølle og købmand i 1880 på Ølgodvej 93. I 1883 forpagtede Hans Thomas Pedersen både mølle og butik. Det krævede noget kapital, og han fik blandt andet sin far, Ole ”kromand” Frandsen Pedersen, der var hans konkurrent som købmand, til at kautionere. Hans kone bagte brød til salg, mens han købte de øvrige varer hos Søren Thomsen, Varde, og J.V. Palludan, Varde. Da Indkøbsforeningen blev oprettet, blev Hans Thomas Pedersen uddeler indtil 1889 ved siden af jobbet som møller.
 

Før 1900 var der formentlig en købmandsbutik på Møllegården i Bjalderup, da mange møller også havde kolonialhandel. I 1900 blev butikken på Ølgodvej 160 bygget, og sønnen fra Møllegården, Jens Mikkelsen, drev den i de første år. Den mest legendariske købmand på stedet var Jens Thygesen, der var købmand i Bjalderup fra 1945 til lukningen i 1987.

I Asp var der nok også en købmandsbutik før 1900. I hvert fald var der ifølge folketællingen i 1911 en købmand og møller, Johannes A. Christensen i Asp. Han flyttede til Stundsig i forbindelse med etablering af en brugs i 1914 i Asp.  Da den lukkede i 1975, blev bygningerne solgt til Anne Metha og Jørgen Søndergaard, som i en kort årrække drev en købmandsbutik.

Mens to købmænd i Horne blev købt ud af brugsen, fik den tredje butik et længere liv. Den blev etableret af Metha og Abel Nielsen i 1920, som overtog bygningen på Hornelund 7 efter en bagermester. De var byens købmandspar til 1955, da Abel døde. Metha fortsatte forretningen indtil 1979, da hun solgte til Niels Bjerrum, som lukkede butikken i 1989.

Gården på Ølgodvej 11 i Stundsig blev bygget i 1910, og her etablerede Johannes A. Christensen en lille købmandsbutik i gavlenden på en længe, da han flyttede hertil fra Asp. Butikken blev senere overtaget af Chr. Svendlund, som i 1928 byggede ny butik på Ølgodvej 15. Han drev også hyrevognsforretning, men døde pludselig af lungebetændelse i 1933, og konen Betty solgte købmandsbutikken til Otto Højmose. Han var Stundsig-købmand i årene 1933-1967, hvorefter Inger Margrethe og Henning Pedersen havde butikken i et år. I 1969 overtog Frands og Lydia Berthelsen butikken og lukkede den i begyndelsen af 1980erne.

Ref. Bente Jakobsen.

11.200 – 11.370

Månedens Billede marts 2022

Landbrug gennem tiderne

Landbruget har gennem tiderne været dominerende på Horneegnen, men det har ændret sig nøjagtig som andre steder i landet. For 50 år siden havde skolen en stor overvægt af børn fra landbrug i drift. I dag er flere klasser uden landbobørn. Da sognets to mejerier så dagens lys i 1883, var der 65 leverandører i Horne og 58 i Asp. Ved lukningen i 1972 var der 99 leverandører i Horne og 62 i Asp. Nu 50 år senere er der i alt 12 mælkeproducenter i sognet.

I dag er landbruget bundet af en række regler og love vedtaget i EU, men deres forgængere var også i lange perioder bundet på hænder og fødder. Under stavnsbåndet fra 1733-1788 måtte bønderkarlene således ikke forlade deres gods, hvor de var født. På Horneegnen har en række landmænd været fæstebønder under Nørholm Gods. De skulle betale en årlig afgift til godset og udføre hoveri – arbejde i form af pløjedage med firspand og plov, spænddage med en hest og vogn eller harve og endelig gangdage, hvor en pige eller karl udførte forskelligt arbejde på godset.

Fra 1830erne blev fæstegårdene solgt til bønderne, men Nørholm solgte først sine gårde fra i årene 1861-1879. Da bønderne ikke havde råd til at betale hele købesummen, blev det besluttet, at de skulle betale en fjerdedel, mens resten blev som lån hos godset til en årlig rente på 4 procent. Lånet havde førsteprioritet, så ville landmanden låne penge i banken til en ny stald, skulle frøken Rosenørn-Lehn spørges først. I 1929 fik alle tidligere fæstegårde i Horne et brev om, at lånet blev opsagt til 11. december, da godset havde brug for likvide midler til betaling af arveafgiften til staten efter frøkenens død.
I 1800-tallet var kornproduktion sammen med jydepottefremstilling hovedindtægten for Hornes landbrug, der var præget af forholdsvis få store gårde og mange lidt mindre ejendomme. Ejerne af de store gårde var ofte foregangsmænd og aktive deltagere, når der skulle sættes nye milepæle for sognet.
Lindegård i Malle, Østergård i Hornelund, Brammersminde i Stavskær og Smedegården i Bounum var blandt de store gårde.
De først kendte ejere af Lindegård er Hans Hansen, der havde gården fra 1688-1745. Blandt ejerne har også været Bertel Madsen, der boede på Vestergård, men giftede sig til Lindegård og blandt andet skænkede kapellet til Horne Kirke. I 1929 købte Hans Harck gården med cirka 200 tdrl. for 92.000 kroner, og den er stadig i familiens eje.
Karen og Jacob Hansen købte i 1865 Brammersminde, som i dag ejes af Knud Brammer. Han er tredje generation på gården.
Smedegården har siden 1600-tallet haft både smedje og landbrug. I 1878 blev der bygget en decideret smedje, som blev solgt fra i 1901. Derefter fortsatte Smedegården som et landbrug med 80-90 tdrl. Smedjen var under Østerbergs ejerskab i øvrigt med til at mekanisere landbruget fra omkring 1950 og fremefter.
Østergård var også en dominerende gård i sognet med Jørgen Jensen som først kendte ejer fra 1720, og siden har den været i slægtens eje, nu i 10. generation. Gården blev købt fri af Nørholm for 2200 rigsdalere, og for at skaffe penge til frikøbet, blev et stykke jord solgt for 2400 rigsdalere. Her ligger i dag Horne By. I forbindelse med frikøbet blev nabogården købt, og der blev bygget nyt stuehus i 1874.

Ref. Bente Jakobsen.

Billedet er et gårdmaleri fra ca. 1900 af Østergård i Hornelund

Når man sætter markøren på galleribilledet ses teksten på gården, og når man påvirker billedet bliver det forstørret 

11.066 – 11.200

 

Månedens Billede februar 2022

Kro fik ny ejer i drikkelag

Horne Sogn har haft to kroer. Den påstand er lidt af en tilsnigelse, da Sækbæk Kro ligger i Varde Landsogn, men både dens oprindelse og dens tilknytning til Horne Sogn giver påstanden mening.

Horne Kro er den ældste. Den blev bygget i 1798 af gårdejer Jens Pedersen Vestergaard, mens Sækbæk Kro blev bygget i 1852 som en del af landbruget på Gl. Landevej 70. Den var placeret ved den gamle hovedvej, og da den blev rettet ud, flyttede kroen med i 1856 til dens nuværende placering. Den brændte i 1913 og blev genopbygget. Igen i juni 2003 nedbrændte kroen. Den blev igen bygget op, men lukkede som kro.

Kroen havde i sin 151-årige levetid ni ejere. En af dem var landmand og især handelsmand, Jeppe Peder Sørensen, som besøgte kroen i 1883 efter en markedsdag i Varde. Under drikkelaget byttede han sig til kroen, og daværende krovært Anders Sørensen fik gården på Mallevej 76. Han havde overtaget kroen i 1880 efter Peder Andersen, der siges at have tjent pengene til krokøbet i 1875 ved sørøveri.

Sækbæk Kro havde en stald og en fold til opstaldning af dyr på vej til og fra markedet og to værelser til rejsende. Ifølge protokollen blev de benyttet af både landmænd, repræsentanter og håndværkere, og også et par tyskere fra Darmstadt på vej til Skjern overnattede.

I årene 1921-1963 drev Kristian P. Jensen Sækbæk Kro – ham, der var med på det danske gymnastikhold til OL i Stockholm i 1912. Han kom fra Horne Kro, som han havde drevet i syv år for Horne borgerne, der ejede Horne Afholdshjem i årene 1907-1920.

I 1920 overtog Karoline og Niels Jessen afholdshjemmet. I 1948 døde Niels Jessen, og Karoline fortsatte driften til 1964. Selvom det var et afholdshjem, var Karoline ikke sen til at finde sukkeret frem til kaffen, så gæsterne kunne lave en kaffepunch ved hjælp af medbragt snaps.

Inden parret overtog afholdshjemmet, havde der været både købmandsforretning og brugs i en stue. Den byggede de om til ”Palmehaven”. Der var også en kørestald på Hornelund 4, og på særlige kirkedage havde krofolket travlt med installering af heste. I 1950 brændte afholdshjemmet. Kun salen stod tilbage, men der blev bygget nyt, og i 1964 overtog Kis og Otto Justesen afholdshjemmet. De ville gerne have en spiritusbevilling, men i første omgang i 1965 sagde sognerådet nej. En ny ansøgning i 1966 resulterede i en folkeafstemning. Borgerne sagde ja til spiritusbevillingen, men nej til, at Otto Justesen kunne få den. I 1967 søgte Kis derfor om bevillingen, men fik afslag. Hun tog fat i daværende justitsminister Nathalie Lind, som trak i trådene, og efter en ny folkeafstemning i 1968 fik Kis bevillingen, og afholdshjemmet skiftede navn til Horne Kro.

Horne Kro har været i drift i 224 år og har haft 14 ejere samt vær
For ref. Bente Jakobsen

Sækbæk Kro 1900

Horne Afholdshjem, Kolonial og Isenkram 1914
Dette relief sad indmuret over døren til Horne Kro fra starten i 1798

Horne Afholdshotel 1948
Sækbæk Kro 1925
Sækbæk Kro lige efter branden 11. juni 2003

10.914 – 11.066

Månedens Billede januar 2022

Smeden er på vej væk

For 75 år siden var der fire smedeforretninger i Horne Sogn, men inden længe er det slut. I 1959 lukkede smeden i Bjerremose, og 10 år senere lukkede Magnus Hansen sin forretning på Krosvinget i Horne. I 2018 lukkede Jørn Thomsen Horne Smede- og Maskinforretning, og ved årsskiftet 2021-2022 er Tistrup Bounum Smede- og Maskinforretning på vej til at blive solgt efter, at VVS-afdelingen er skilt ud og overtaget af tre medarbejdere.
Smedeforretningen i Bounum var således den, der holdt længst ud. Det var også den ældste af dem alle. Der har været smed i Bounum i 400 år, og i 1878 byggede Smedegårdens ejer en smedje, som er udbygget og ændret på mange måder gennem årene med i alt seks ejere – Niels Christensen, der lejede den ud, 1878-1901, Poul Nissen 1901-1918, Jens Chr. Jensen 1918-1930, Peder Østerberg 1930-1962, Sv. Aa. Østerberg 1962-1989, Svend Hermansen 1989-.
Horne Smede- og Maskinforretning blev bygget omkring 1900-tallet. Den første smed var Niels Petersen, som i 1906 solgte til sin svend, Antonius Jensen. Han solgte i 1925 til Thomas Andreas Hansen, som i 1937 overdrog forretningen til Søren Thomsen. I 1969 blev der etableret et aktieselskab med sønnen Jørn som leder, og forretningen blev reelt lukket i 2001, da aktiviteterne flyttede til Maskinland Vittarp, som Jørn Thomsen overtog i 1988.
I 1908 byggede Peder Frahm hus og smedeværksted på Ølgodvej 88 i Bjerremose, og han lukkede det selv ved salget i 1959, men værkstedet findes stadig på adressen.
Endelig byggede Marinus Hansen i 1913 et værksted på Krosvinget 5 i Horne. I 1946 overtager sønnen Magnus værkstedet, og han lukker det i 1969.
Der var i de første mange år ikke den store forskel på de fire smedjer. De udførte alskens opgaver for borgerne. Af regnskabsbøger fra Jens Chr. Jensen i Bounum fremgår, at han i 1926 fik 70 øre for en lappet cykel og to styk ventilgummi, 40 øre for at reparere en skovl og 35 øre for at lodde en smørekande. Smedene skoede også heste og smedede plovskær og harvetænder i essen.
Når borgerne skulle have ordnet noget ved smeden, fik de ofte en kop kaffe med kage hos smedekonen. Undertiden blev der også delt cigarer rundt.
Efterhånden kom der både opgaver indenfor vand og varme samt salg af traktorer og landbrugsmaskiner, og de små smedjer mistede opgaver, mens de store voksede, indtil de også blev overhalet af udviklingen med leasing, service fra importørerne og smede på maskinstationerne.

For ref. Bente Jakobsen

 

Bounum Smedje ca. 1910

Bjerremose Smedje 1948

Horne Smedje 1947

Horne Smedje bygget i 1913 – Beboelse 1915

10.742 – 10.914

Månedens Billede december 2021

 

Fattiglemmer og ældre boede sammen

Gården på Ndr. Hindsigvej 5 var fra 1870 til 1928 fattiggård, men den var også alderdomshjem. Det fremgår af folketællingerne, da der i nogle år er skelnet mellem fattiglemmer og beboere på alderdomshjem.
Horne-Thorstrup Kommune købte gården i 1870 af Niels Jensen og hans kone, Karen fra Linding Mølle, for at etablere en fattiggård, da kommunerne ved lov i 1867 blev pålagt at stå for fattigforsorgen. Ved at købe en gård fik man fattiglemmerne væk fra de ”almindelige” borgere og de kunne hjælpe til i landbruget og dermed skaffe en indtægt, som kunne begrænse kommunens udgift til fattighjælp.

Niels og Karen Jensen blev bestyrerpar, og der blev indrettet plads til 20 beboere. Ifølge folketællingerne var der på intet tidspunkt så mange – flest i 1890 med 15 beboere, heraf fem over 70 år med den ældste på 90 år. Den yngste var 17 år, og der var også en kvinde på 26 år med et nyfødt barn.
Blandt beboerne var Ane Marie Nielsen fra Horne, der da var 35 år. Hun var født i 1856 i Bjerremose som datter af husmand Niels Kr. Jensen og hustru, Kathrine Marie Schmidt, og hun boede på fattiggården indtil sin død i 1914 som 58 årig.
I 1906 var der 11 beboere, heraf fem fattiglemmer, i 1911 ni beboere, i 1916 syv beboere i alderen 37-84 år, i 1921 syv beboere og i 1925 fem beboere i alderen 38-81 år.
Behovet for fattighjælp steg kraftigt i slutningen af 1800-tallet på grund af krise i landbruget, som blev ramt af oversøisk konkurrence og ikke havde råd til at hyre daglejere.

Det var ikke uden omkostninger at få fattighjælp. Modtagerne fik begrænset deres personlig frihed. De mistede deres valgret, skulle have kommunens tilladelse til at gifte sig og måtte ikke forlade hverken fattiggård eller kommune. Rettighederne kunne de genvinde ved at betale fattighjælpen tilbage.
Niels og Karen Jensen blev i 1899 afløst som bestyrerpar af Jakob Nielsen og Johanne Pedersen. I 1906 var Niels Thomsen og Andrea Andersen bestyrer. Ifølge folketællingerne i 1911 og 1916 var Niels Tiborg Mortensen og Ane Kirstine Jensen bestyrer, mens den sidste bestyrer var Hans Peter Olsen fra Frederiksberg og hans kone, Marie Holm. De havde fire børn, alle født i Thorstrup, en karl og en pige samt fem beboere – den yngste på 38 år og den ældste på 81 år.
I 1921 leverede fattiggården cirka 20.000 kilo mælk til mejeriet i Horne. Det steg i 1926 til knap 35.000 kilo mælk. Dengang var der 207 leverandører med et gennemsnit på cirka 30.000 kilo mælk, så fattiggården var ikke noget lille landbrug.
Da den blev nedlagt i 1928 i forbindelse med etablering af alderdomshjemmet på Hornelund, blev den solgt med 53 tdrl. jord, avl og bygninger for 55.000 kroner til ungkarl Jens Ølgaard fra Strellev. Han overtog gården den 1. april, og i kontrakten står: de gamle må blive boende til 1. september.

For Ref. Bente Jakobsen.

 

Fattiggården i Hindsig

 

Hindsig Fattiggård som den så ud i 1950
De Gamles Hjem – Hornelund 27

Alderdomshjemmet er bygget i 1927.
Og indviet 1. juli 1928 – De Gamles Hjem, er tegnet af Arkitekt Vedsted Hansen, Ølgod i maj 1927

Alderdomshjemmet fik navnet ”De Gamles Hjem’’

Første Bestyrer var Anna Christensen, f. 3. marts 1880, og som var 48 år da hun i 1928 blev bestyrer, hun var bestyrer til 1945, hvorefter hun flyttede til Skovlund, hvor hun boede til sin død i 1955.

10.580 – 10.742

Månedens Billede november 2021

 

Vand, gas og vind skaffede el til borgerne

Den 7. august 1915 blev Andelsselskabet Horne Elektricitetsværk stiftet. 202 borgere skrev under på, at de vil tilsluttes elnettet og dermed sige farvel til blandt andet petroleumslamper og gasgeneratorer. I følge vedtægterne skulle værket levere lys og kraft og var forpligtet til at installere lys i de lokaler, der anvendes til daglig brug. Til gengæld måtte borgerne kun bruge el til belysning.
Elektriciteten kom fra et vandkraftværk i Hornelund med en turbine i den kanal fra Bjerremose Kær til Hornelund, som 20-30 mand gravede op ved håndkraft. Elektriciteten blev sendt via luftledninger til det nybyggede elværk på Fabriksvej i Horne. Den første elværksbestyrer var Marthinus Eriksen, og han boede i huset ved siden af elværket.

Der blev hurtigt rift om elektricitet hos de borgere, som ikke var tilsluttet i første omgang. De kunne komme med, hvis det ikke blev for dyrt for værket, og de skulle så selv betale to tredjedel og elværket en tredjedel af omkostningerne.

Det var ikke billigt at drive elværket. Allerede i 1926 var der brug for en ny turbine, og såvel bestyrer som bestyrelse brugte en del tid på at holde turbineanlægget og dæmningen i orden. Alligevel stemte 83 andelshavere i 1939 nej til at gå ind under Karlsgårdeværket, der leverede vekselstrøm i modsætning til elværket i Horne, som leverede jævnstrøm – en strømform, der gav udfald hos de sidste på nettet i perioder med spidsbelastning.

I 1940 blev elværket forsynet med både en gasgenerator og en vindmølle, som blev købt i samarbejde med Brugsen, mejeriet og foderstoffen for at sikre elforsyningen under krigen. I 1943 producerer vandkraften 29500 kWh, gasgeneratoren 43554 kWh og møllen 24500 kWh.
 I 1944 går begge turbiner i stykker. Gas og vind tager over, mens den ene bliver repareret, og mens kanalen bliver oprenset.
I 1947 bliver der købt en ny motor og dynamo for 64.000 kroner, men der er hurtigt brug for en endnu større motor. En ny forespørgsel fra Karlsgårdeværket bliver i 1950 besvaret positivt, da behovet for at gå fra jævnstrøm til vekselstrøm er stigende. Den 8. november 1951 går borgerne i Horne Sogn over til vekselstrøm, og to motorer bliver solgt. Året efter bliver begge bygninger solgt til Kristian Schmidt, Bjerremose, for 28500 kroner, og han solgte derefter elværksbygningen til Mads Guldager, der indrettede den til bolig. Kanalen blev solgt til Hans Østergaard.
Transformatorforeningen fortsatte sit virke med elnettet, men SAEF overtog efterhånden alle opgaver, og foreningen blev nedlagt i 1978.
I elværkets 36-årige levetid var der syv bestyrere: Mathinus Eriksen 1915-1921, Kastbjerg 1921-1925, P.N Norup 1925-1939, Holger Nielsen 1939-1941, Sven Willemoes 1941-1946, H. Normann Larsen 1946-1948, Amby Christensen 1948-1951.

Elværket i Horne 1947

Turbinen er i 1953 ude af drift, men huset stod der i flere år efter

10.376 – 10.580

Månedens Billede oktober 2021

Telefonens indtog i Horne

Når dagens børn ser en telefon med håndtag eller drejeskive, kan de ikke forstå, hvordan man kunne have den med sig. De har også svært ved at forstå et liv uden telefon, men sådan var livet i Horne indtil 1916. Da oprettede Jydsk Telefon en central i huset Hornelund 15, der nu er revet ned for at give plads til OK-tankanlægget. Den første centralbestyrer var ifølge en arbejdskontrakt Bakken Bakkensen. Han skrev under på at påtage sig “at udføre alt til Horne Telefon Centrals Drift hørende Arbejde med Hurtighed og Akkuratesse”. Bakken Bakkensen drev også karetmagervirksomhed, så det var hans kone, Ane, der passede centralen. Da deres datter og svigersøn, Nielsine og Gunnar Strebøl, overtog huset i 1957, overtog “Sinne” også centralen og passede den indtil lukningen i 1969, da telefonsystemet blev automatiseret. Indtil da skulle abonnenterne ringe op til centralen, opgive nummeret på den, man ville snakke med, og telefonisten sørgede så via kabler på omstillingsbordet for forbindelsen. Nogle abonnenter havde såkaldt partstelefon, så to-tre abonnenter havde samme nummer og derfor lige skulle løfte røret, når telefonen ringede, for at høre, hvem opringningen var til.
Telefonisterne kunne høre samtalerne og havde derfor tavshedspligt, ligesom de skulle være “ugifte, sædelige og ædruelige samt fra de bedre sociale lag”.
Telefonisterne ydede en stor service. Således skriver Svend Aage Tonnesen i sine erindringer om arbejdet under en storm i 1955:
“Naturens kræfter kunne medføre rigtig mange telefonopkald, og det skete, at den, der skulle passe telefonen, ikke behøvede at lægge røret mellem de enkelte samtaler, for vi havde jo Sinne Strebøl på centralen. Hun satte kunderne i venteposition, eller også modtog hun blot besked. Skulle vi i byen, kunne vi også lige sige det til den, der passede centralen, så skulle de nok finde os, hvis det var nødvendigt


Den første bygning er Bertelsens Købmandsforretning, nr. 2 er den ny telefoncentral, hvor telefonpælene afslører at der kun er ganske få abonnenter i 1916.

Dette billede er nu ganske sjov, da man ca. 10 år senere tæller ca. 30 abonnementer, som ses på telefonpælene, men også at man ser en automobil og en motorcykel foran nu Hornelund Brugsforeningen 

10.213 – 10.376

Månedens Billede september 2021

Andelskassen begyndte i Brugsen

Horne Andelskasse blev etableret i 1918, men de første sten til et pengeinstitut blev lagt i 1916. Da blev oprettet en indskudsforretning i Brugsen i Horne for at holde sognets penge indenfor sognets grænser.

Husmandsforeningen tog i 1918 initiativ til et møde om oprettelse af en andelskasse. 17 borgere meldte sig ind, men målet var mindst 35, så et udvalg fik til opgave at skaffe flere medlemmer. Det lykkedes, og den 1. oktober åbnede den i lejede lokaler hos Chr. Thomsen. Der var åbent hver tirsdag fra 14-17 med Chr. Theodor Pedersen som formand og forretningsbestyrer og Peder Lassen Christensen som kasserer. Medlemmerne kunne få en åben kredit på 500 kroner samt 100 kroner for hver ko, medlemmet havde over fem køer. Renten på kassekreditten var 5,5 procent. I løbet af de første fem måneder havde andelskassen en omsætning på 981.544 kroner. Horne Andelskasse blev hurtigt sognets pengeinstitut, og der var stor fremgang gennem årene.
Da lokalerne i 1941 blev beslaglagt af tyskerne, lejede andelskassen sig ind i Hornelund 23. I 1956 rykkede andelskassen videre til Hornelund 4, først på lejebasis og siden som ejer. Der var dog igen brug for mere plads, og i 1975 blev lokalerne på Krosvinget bygget. Her var man nabo til den tidligere afholdsloge, bygget i 1903, og andelskassen købte i 2006 huset, hvorefter det blev revet ned. For at give plads til både en udvidelse og et torv.
I 2011 blev Horne Andelskasse flyttet til Varde, og bygningerne blev solgt i 2015.
I Andelskassens levetid var der ni formænd og ni forretningsførere med Otto Heiselberg ikke bare som den, der var der længst, men også som den først bankuddannede i andelskassen. Han var forretningsfører/direktør fra 1979 og til nedlæggelsen. Andelskassen havde i alt fem adresse og var udsat for to røverier, i maj 1974 og igen i april 2006.


.

 

 

 

10.009 – 10.213

Månedens Billede august 2021

Gamle foreninger er tæt forbundne

Midt under de olympiske lege i Tokyo er det værd at bemærke, at Horne var repræsenteret ved OL for 109 år siden, nemlig med gymnasten Kr. P. Jensen, der var på det danske hold i Stockholm i 1912, som vandt sølv. Han drev senere Sækbæk Kro, men var om nogen foreningsmand i Horne. Han var formand for Horne Skytteforening og senere Horne Gymnastikforening, HGF, som udsprang af skytteforeningen i 1899. Han var også med til sammen med andre medlemmer af HGF at etablere Horne Boldklub – fra slutningen af 1920’erne Horne Idrætsforening, HIF, da de ville have boldspil på programmet.

I sit første leveår havde HGF 24 medlemmer, som dyrkede gymnastik i Bjerremose Forsamlingshus og fra sæsonen 1909-1910 i den nybyggede sal på Afholdshotellet. I de følgende år udviklede gymnastikken sig i kraft af, at mange fra sognet samt piger og karle udefra tog på Ollerup Gymnastikhøjskole. I 1967 blev ungdomsforeningen lagt sammen med HGF og senest er fitness kommet til.

HIF så dagens lys den 20. april 1903 udelukkende med fodbold. Der var hurtigt to hold, som mødte omegnsklubber, indtil de i 1931 kom med i en JBU-turnering. De spillede på lejede marker ofte med plovfurer, men med Chr. Sørensen som primus motor blev Horne Stadion etableret i 1938. Inden da var der kommet både atletik og håndbold for pigerne på programmet. I 1943 blev badmintonklubben fra 1938 indlemmet i HIF, der også har tilbudt dart, tennis og bordtennis, men nu har fodbold, kroket/petanque, badminton, volleyball, idræt om dagen og billard på programmet.

HIF tog med det jyske mesterskab i serie 4 i 1968 tilløb til “verdensberømmelse” i Danmark, da fodboldholdet i serie 2 nåede blandt de sidste 16 i landspokalturneringen.

Gymnastik Hold Herre 1899.

Rk. 1 fra v. Peder Rasmussen – Niels Høj Hansen – Kristian Peder Jensen – Ukendt – Jens Damgaard – Thomsen – Hans Dejgaard Kristensen – Jens Jensen – Marinus Jensen – Søren Andersen Sørensen.

Rk. 2 fra v. Simonsen i mørk tøj – Jeppe Pedersen – Søren N. Sørensen – Jørgen Rasmussen – Bernt Frederiksen i mørk tøj – Peder Nissen – Kristian Schmidt.

Gymnastik Hold 1904.

1 Rk. fra v. Mette Nielsen – Else Marie Thomsen – Stinne Knudsen – Katrine Hedegaard – Maren Dejgaard – Sine Hansen – Ane – Johanne Jensen.

2 rk. fra v. Jeppe Sørensen – Ukendt – Nielsine Uhre – Kathrine Uhre – Asta – Dorthe Iversen – Inger Sørensen – Kathrine Transbøl – Bodil – Kirsten Marie Pallesen.

3 rk. fra v. Ukendt – Simonsen – Niels B. Hansen – Kr. J. Kristensen – Marthinus Schmidt – Lærer Graversen – Christian Schmidt – Hans Dejgaard – Jens Kausgaard – Henrik Pedersen.

4 rk. fra v. Søren Sørensen – Ukendt – Marinus Kristensen – Peder Pepsen –

Peder Lauridsen – Ukendt – Søren A. Sørensen – Kristian Peder Jensen – Kristian Thomsen – Jørgen Rasmussen.

Horne var tyvstartet med 2 Fodboldhold i 1902

Der var 2 fodboldhold i Horne som her er fotograferet i 1902, altså et år før Horne Boldklub blev stiftet 20. april 1903.

Horne Boldklub 1908

Bemærk de smukke trøjer med ”Horne” samt 2 Dannebrogsflag.

Forrest fra V. Kristian Hindsig, Peder Frahm, (?) Hans G. Jensen, Kristian Thomsen og Frederik Jepsen.

2.række fra V. 1 – 6 ukendte, nr. 7 Peder J. Nielsen.

3. række fra V. Søren Sørensen, Jakob B. Hansen, Murer Pedersen, Niels Boysen, Søren Damgård, (?) Kristian Peder Jensen.

Bagerste række fra V. Jens Uhre Pallesen, Jes Jensen, (?) Kristian Jakobsen, Hans Peder Larsen, (?) (?)

9.804 – 10.009

 

Månedens Billede juli 2021

To mejerier fulgtes ad i 89 år

Den 10. juni 1882 så verdens første andelsmejeri dagens lys i Hjedding, og landmændene i Horne Sogn var ikke sene til at se samme lys. Med få dages mellemrum i 1883 var andelsmejerierne i Asp og Horne – den 24. maj i Horne og den 2. juni i Asp – klar til at indveje mælk. De to mejerier kørte et parallel løb i 89 år, da de begge fusionerede med Vardeegnens Andelsmejeri i 1972.
 Mens bønderne i nord byggede et nyt mejeri, købte bønderne i syd en gård af Christian Jensen og indrettede den til mejeri. Aspgård begyndte med 58 leverandører og 360 køer imod 65 leverandører og 369 køer til Hornelund.
Bestyrelserne brugte i de følgende år meget tid på at snakke om optagelse af nye leverandører og om tilbud på mælkekørsel.
Efter cirka 25 år var der behov for et nyt mejeri i Horne. Først blev en grund købt af Kristian Thomsen, men vandet var for dårligt, og det blev besluttet at købe jord af Laurids Sørensen. Der var dog et stort mindretal, som var delt i to og talte for en placering længere mod henholdsvis øst og vest. Otte møder måtte det til, inden mejeriet blev bygget i Horne By.
Igennem årene blev det flere gange drøftet at lægge de to mejerier sammen, men det blev altid nedstemt.
I en periode var Aspgård forpagtet ud til først i 1901 Niels Nielsen og Mads P. Madsen og fra 1904 til Mads P. Madsen alene. Det blev igen et andelsmejeri i 1918, da nogle bønder mente, at forpagteren misligholdt kontrakten. Han havde besluttet kun at afhente mælk hverandre dag. Kontrakten blev ophævet, og der var 147 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer.
Inden de to mejerier blev en del af mejeriet i Varde, blev muligheden for at sammenlægge alle mejerier Øster Herred undersøgt, men det var der ikke enighed om.
Ved lukningen var Aksel Jochumsen mejeribestyrer i Horne, som havde 99 andelshavere og en årlig indvejning på 2.469.908 kilo mælk, mens Holger Pedersen var mejeribestyrer på Aspgård med 62 andelshavere og en indvejning på 3.613.435 kilo mælk. 20 andelshavere i Aspgård valgte dog Varde fra og tilsluttede sig i stedet Hjedding Andelsmejeri.

 

Hornelund Andelsmejeri 1883

Det første Andelsmejeri i Asp ca. 1900. – Det er Købmandshandlen til venstre

Aspgård Andelsmejeri ca. 1942

Horne Brugsforening, Møllen og Andelsmejeriet 1938

9.509 – 9.804

Månedens Billede juni 2021

Asp var først med en brugs

48 år efter etableringen af den første levedygtige brugs i Danmark, brugsen i Thisted, fik Horne Sogn sin brugs. Aspgård Brugsforening åbnede den 1. juni 1914 i en tidligere købmandsbutik med Sofus Andersen som uddeler. Han skulle betale 2000 kroner, men det skete ikke, så den 1. juni 1915 blev kommis Blåbjerg ansat som ny uddeler. Den første bestyrelse bestod af formand Jens Lindvig og Mads Vadgaard, Bounum, Hans P. Holm, Bjalderup, Søren Sørensen og Jens Pedersen, Malle, samt mejeriforpagter M. Madsen som kasserer.

I 1936 blev det besluttet at bygge til for at få en ny lejlighed til uddeleren og indrette den gamle til butik.

Det gik godt i mange år, men i 1960erne og 1970erne blev det svært for de små brugser, og på en generalforsamling i juni 1975 blev det besluttet at nedlægge Aspgaard Brugsforening. Bygningen blev solgt i juli, og 125.000 kroner blev fordelt mellem medlemmerne.

To år senere end i Asp åbnede Horne Brugsforening. Det skete 1. december 1916 i den ene ende af Horne Afholdshjem med inventar købt for 3000 kroner og varer til dagsfakturapriser fra købmand Jørgensens nedlagte butik. Formålet med brugsen var: ”ved fællesindkøb at forskaffe sine medlemmer gode uforfalskede varer til billigste priser”. Selvom kun 18 borgere var klar til stiftelsen i 1916, blev den hurtig en så stor succes, at købmand Bertelsens købmandsbutik overfor afholdshjemmet blev købt i 1919 for 34.000 kroner.

Den første uddeler var Kr. Nørgaard, som blev valgt blandt 24 ansøgere. Han var uddeler indtil 1957, da han blev afløst af Axel Bendix Pedersen. Den første bestyrelse bestod af formand N.K. Hansen, kasserer Peder L. Christensen, næstformand Jens A. Jensen samt Jes Østergaard og Morten Brørup.

I 1923 blev butikken renoveret, og i 1929 blev bygget et nyt pakhus. Ifølge forhandlingsprotokollen blev der udsendt mange rykkere til kunder, der ikke betalte deres gæld, og i 1930 kautionerede formand og uddeler for en kunde, så gælden kunne betales.

Igennem årene er der sket flere renoveringer og ombygninger med den største i 1996, da brugsen havde købt nabohuset til nedrivning, så butikken blev større og fik indgang mod den nye p-plads med OK-tankanlægget. I 2010 fusionerede Horne Brugs med Super Brugsen i Nr. Nebel.


Aspgård Brugsforening ved brugsens 25-års jubilæum i 1939
På billedet set fra venstre.
Uddelerparret Gerda og Arnold Vestergård Lauritsen med datteren Edna.
Niels Holm. Hans Peder Holm. Jens Vig. Mads Vadgård. Hans Plauborg. Peder Østerberg og Kristian J. Kristensen
Desuden ses en benzinstander med påskriften BP
Bygningen danner ramme for både butik og beboelse.
Aspgård Brugsforening blev nedlagt i 1975


I midten Uddeler Kristian Nørgård sammen med Hustru Anne og datteren Inger omgivet af Bestyrelse og ansatte i Brugsen 1. dec. 1941 i anledning af Brugsens 25-års jubilæum

9.309 – 9.509

Månedens Billede maj 2021

Skolegang i mere end 400 år

Skolerne har en lang historie. Først var der fra slutningen af 1600-tallet omgangsskoler – skoler, der gik på skift i bøndernes private hjem. Dem var der i Horne otte af, og de blev senere afløst af fire skolebygninger efter skoleloven i 1814 og den vestjyske skoleordning fra 1855 med lidt skolegang om sommeren og meget om vinteren. Den første skole i daværende Horne Kommune blev bygget i kirkediget i Horne i ca. 1830, og den blev nedlagt, da den nye skole blev bygget i 1903. I Bounum blev der bygget en skole i Øster Bounum, hvor transformatorstationen står i dag. Byggeåret er ukendt, men nok noget før 1870, da Malle Skole på 46 kvm. blev bygget. I 1883 blev bygget en ny skole i Bounum, som blev afløst af nye bygninger i 1905. De ældste børn fra Malle flyttede til Bounum Skole, mens Malle Skole fortsatte som skole for de yngste børn indtil nedlæggelsen i 1924. Bounum Skole blev nedlagt i 1971.

Da Bounum Skole blev bygget, stod det i vedtægterne for Horne Skolevæsen:  det forbydes at spytte på gulvet og at anvende spyt til rensning af vægtavle og håndtavle.

I Stundsig blev der bygget en biskole i 1882, men placeringen voldte problemer. Bønderne i Stauskjær ville have den længere mod vest, men sognerådet sagde nej af frygt for, at bønderne i Fruerlund og Stundsig så ville sende deres børn til Horne Skole. Biskolen blev bygget, hvor den nuværende Stundsig Skole blev opført i 1911, og her fungerede den indtil 1962 – fra 1959 også med elever fra Horne Skole under udbygningen af skolen.

Den vestjyske skoleordning blev afskaffet i 1958, men trods få skoledage var der en del pjæk, fordi drengene skulle hjælpe til på gårdene. En pjækkedag kostede i 1887-88 en bøde på seks øre. Adam fra Bjerremose havde 14 pjækkedage, men hans far ville ikke betale bøden, så han blev dømt til afsoning.

Af de gamle protokoller fremgår det, at skolen altid har haft en fremtrædende plads i den lokale debat. Alle ville have en skole tæt på, og sådan er det vel stadig 400 år senere – nu med ikke fire skoler i spil, men kun med en enkelt.

 

Hornes gamle skole bygget ca. 1830
Bounum Skole fra 1883

8.990 – 9.309

Månedens Billede i april 2021

Skytterne levede i mere end 100 år
Knap var 1864-krigen forbi, før skytteforeningerne skød frem, og blandt de første i Ribe Amt var skytterne I Horne. Foreningen blev stiftet i 1867, men da den første protokol, der er gemt, er fra 1888, ved vi ikke, hvem der var initiativtagere. Vi ved dog, at Jens Horsbøl, Bounum, der var med i 1864-krigen, var med fra første færd, og senere var kromanden i Sækbæk, K.P. Jensen i mange år formand. I de første mange år var der skydebane i Bjerremose Kær på Kr. Schmidts mark, men efter en pause under 2. verdenskrig ville han i 1946 ikke længere lægge mark til. Skytterne anlagde i stedet en ny 200 meter bane i Hornelund med standplads på Peter Madsens eng og skiveopstilling i Hans Østergårds bakkeskråning.
Horne-skytterne var dygtige og hjemtog mange præmier ved kredsskydningerne. De havde heller ikke alvorlige uheld. Dog beskadigede Hans Harck en finger, da hans gevær sprang under skydning.
I 1950 blev anlægget udvidet med en 50 meter bane til salonrifler. Udgifterne til den bane fik kassereren til at undlade at svare, da Jørgen Rasmussen, Bounum, foreslog, at foreningen gav kaffen på generalforsamlingen. Så betalte Jørgen Rasmussen bare hele gildet.
Foreningen havde igennem årene fra 40-70 medlemmer, og mange drenge fra sognet har tjent gode lommepenge som markører.
I 1960erne skrumpede medlemstal og aktiviteter, og efter nogle års pause i 1970erne blev foreningen endeligt nedlagt i 1979, og kassebeholdningen på 1296,28 gik til Horne Idrætspark. Den sidste bestyrelse var S. Aa. Tonnesen, Kr. Pallesen, Jens Peder Poder og Vagn Christensen.

 

Et nutidig billede fra den gl. skydebane i Hornelund. Her ses sokkelrester fra skydehuset

 

8.779 – 8.990

Månedens Billede i marts 2021

Den Gl. Smedje 1. marts 2021

Der skulle have været sat punktum for Den Gl. Smedje 2. marts, men

– Åh nej – Hornes øjebæ ramt af Corona i retssystemet

En retssag om ejerforholdet af brandtomten på Stadionvej – Gunderupvej i Horne er endnu en gang udsat på grund af Corona. Den skulle være holdt den 2. marts, men er nu berammet til november.

At tænke sig, at en brandtomt midt i byen skal ligge uberørt hen så længe, og nu, fra branden i august 2018 til foreløbig november 2021.
Selv om øjnene næsten har vænnet sig til denne tilstand, så er det alligevel en skamplet for byen.

Galleriet er en vifte af billeder som vi har kendt Den Gl. Smedje. Det sidste billede er fra 2013

8.611 – 8779

Månedens Billede i februar 2021

 

 

I denne kolde tid er det rart at have noget at varme sig på.

Det kan passende blive billeder fra ca. 1990 hvor Spejderne i Horne var på toppen, idet Spejderne havde over 100 medlemmer og samtidig høstede gruppen de største resultater i Horne Spejdernes historien, her blev 2 Landspatruljemesterskaber hædret at prinsesse Benedickte på årets Korpslejr i Holbæk

Fra spejderarkivet

1990 – RIDDERE AF DET RUNDE BORD –KFUM-SPEJDERNES LANDSPATRULJEKONKURRENCE

Som tidligere omtalt i Horneposten kvalificerede 3 patruljer fra Horne sig til 2. del af LPK’en, som skulle afvikles på Korpslejren-90 ved Holbæk. Konkurrencen blev afviklet over et par dage, hvor der blandt andet var indlagt et hike med løsning af forskellige opgaver. Da resultatet blev offentliggjort, viste det sig, at Irokeserne vandt for de 12-14-årige og Muskhogi vandt i kategorien for de 14-18-årige. En utrolig præstation, som vi vel har arbejdet og håbet på i 25 år. Årsagen til, at det netop skulle lykkes i 1990 er, at de rigtige spejdere og de rigtige ledere har været der på det rigtige tidspunkt. Det er nok tvivlsomt, at vi kan gentage præstationen, så derfor er der nok her skrevet Horne-historie. Tillykke til de dygtige spejdere

Billedgalleriet indeholder også billeder fra Sct. Hans aften på Østergård i Hornelund også fra ca. 1990

8414 – 8.611

Månedens Billede i januar 2021

Billedet er taget fra Vikingestien i Hornelund vinteren 2010 – 2011

Hvornår var der sidst sne i Horne?


Ja det spørgsmål har vi ofte stillet os selv på Arkivet, men jo der har været sne, og billederne denne gang er fra 2008 – 2010 og 2018, ikke meget sne, men alligevel så meget at der kunne bydes på en kælketur på Habrehøj, men også billeder langs bækken og i Hornelund ser ganske vinterlige ud.

Husker vi også en rigtig snevinter?

Det er kun de lidt ældre der kan huske hvordan det så ud i 1971. Det var året hvor sneploven måtte give op og snerydning på den gammeldaws måde, måtte tages i brug, således var alle mand af huse i Bjerremose for at skovle byen fri, så man igen kunne køre gennem Bjerremose. (Herfra har vi ingen billeder.)
Omkring årsskiftet 1978 – 79 havde vi en snestorm som satte store dele af Danmark i undtagelsesstand, hvor man især på Sydsjælland måtte tage kampvogne i brug til syge transport. Og så skal vi også lige huske snestormen i 1996, hvor det var meget vanskelig at komme på arbejde.

Måske husker nogen også snevejret den 23. november 2010 som i øvrigt blev startskuddet på en lang og sne rig vinter. Det er faktisk kun for 10 år siden.

Om vi opnår noget lignende, vides ikke, men noget er klar, at mange af børnene nu, har ikke oplevet en rigtig sne – vinter, noget som vi ældre, når vi fremkalder minder fra gl. dage siger. Dengang vi var børn, havde vi vinter med meget sen hvert år.

Billederne nr. 4 – 5 og 8 er fra Habrehøj Kælkebakke 2008

 

8266 – 8414

December månedens billeder 2020

Arkivets og Hornelunds Venners Billedaften på Hornelund 2019

Et tilbageblik til nogle af sidste års arrangementer, altså fra før Coronakrisen, der som vi ved, kom i marts måned.
I øjeblikket ser ud til, at vi skal leve i, og med denne krise til ind i 2021. Nu håber vi, at med en effektiv vaccine, kan komme tilbage til de tilstande og oplevelser, som vi ser i billedgalleriet fra 2019.

8121 – 8266

November månedens billede 2020

Billedet af denne uheldige HIF-cyklist er måske et billedet af tiden, som vi nu lever i. Vi kan ikke se hvem manden er, men vis han ser noget i halmballen om fremtiden, må han godt lægge det på Hjemmesiden.

Denne gang ser vi på billeder, som viser arrangementer der er afholdt i november, men som i år på grund af Covid 19 er aflyst.
Situationen i år er for mange ikke en rar tid, og vi glæder os til normale tilstande igen.
Det er måske ønsketænkning at tro det bliver først i 2021.

7971 – 8121

Oktober Månedens billede 2020

Dette billede er af ukendt oprindelse, men viser hvordan man høstede roer i 1920

Denne gang er der ingen lokal månedens billeder, men et billede af roer og korn høsten i gl. dage.

Disse billeder er mere tænkt som en efterlysning af lokale billeder fra roer høsten i gl. dage, som skulle stamme her fra Horne sogn. Så det er en opfordring til jer om at kikke i jeres billedalbum, for vi tror da der findes sådanne billeder, ikke bare fra roer høsten men af høsten i gamle dage. 

Arkivet vil gerne låne sådanne gamle billeder, så vi kan se hvordan det gik til i alle høstens former for et par menneskealdre siden.

Billederne herunder er markarbejder billeder fra ca. 1920verne 

 

7724 – 7971

Sep. månedens billede 2020

 

Luft Foto fra Horne By

Nær ved Kirke stander Kro. Det kunne med disse billeder være en hilsen til den overstående Kirkegårdsvandring, som handlede om tidligere ejere af Horne Kro

Horne Kirke bygget i 1200-tallet

En sognepræst i Horne nævnes 1342 og 1405 men senest 1532 var sognet anneks til det noget mindre Torstrup sogn.

Dette står i gamle beskrivelser om kirken.

Horne Kro 1798.

7405 – 7724

August Månedens Billede 2020

Torvedag 1979

 



Der bliver som annonceret ingen torvedag 2020 på grund af denne Corona virus


Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Corona-virus-1020x1024.png

Men vi kan jo trøste os med at vi skal se et billede galleri fra Torvedage op gennem tiden med start i 1978. Altså for 42 år siden.

7162 – 7405

Juli Månedens Billede 2020

Friluftscenen 1995

Månedens billede er et tilbageblik til år 1995 altså til for 25 år siden.

”Ej Blot Til Lyst” Som det så flot står skrevet.

Da var Svend, Knud og Valdemar på plakaten som det sidste Sommerspil på en friluftsscene på Horne Stadion siden 1938, hvor der gennem tiden har været fremført 32 Sommerspil.

I starten var friluftsscenen placeret bag ved Hallens sydvestlige hjørne, men fra 1959 var scenen placeret der hvor den stadig ligger, men altså ikke har været i brug siden 1995. Her kan man godt tilføje. Hvor tiden dog går.

Tiden har desværre været med til at udfase denne fornøjelige afveksling til de øvrige sportsgrene i Horne Idrætsforening. Friluftsspillene har altid været et tilløbsstykke, og har i tidens løb fornøjet mange mennesker, men også amatørskuespillerne har haft mange sjove og fornøjelige timer med denne aktivitet, som kaldes socialt samvær.

Juli Månedens Billeder er fra Skuespillet ”Svend, Knud og Valdemar.” hvor mange af skuespillerne er nulevende personer som vi måske genkender?

6970 7162

Juni Månedens Billede 2020

Kan man genkende nogen fra Sportsfester i 1949

Det at Corona virussen er gået over hele landet, har fået vidtrækkende konsekvenser, nemlig at det har resulteret i mange aflysninger, således også Horne Idrætsforenings Sportsuge.
Derfor har vi valgt Juni Månedens billeder fra tidligere Sportsuger, der kan drage minderne frem, og så trøste os med at disse minder er en erstatning for Sportsugen 2020, som lige netop i dag skulle være startet med Fælles morgenkaffe, Gadefodbold og Rafelturnering.
At holde en hel uge med en blanding af sport og fest har været en tradition siden 1959. altså i 60 år inden en første aflysning blev en realitet.
Sportsugerne har altid været en folkefest, og har trukket mange mennesker af huse.

6831 – 6970

Maj Månedens Billede 2020

I disse Corona tider har vi synes det var relevant at bringe billedet af situationen som den er lige nu, hvor man lige så langsomt vil vende tilbage til virkeligheden, her var første step at åbne skolerne til og med 5. kl.
Billederne er fra Trane Skole i Horne lige efter åbningen.
Til sammenligning har vi på Arkivet fundet et billede fra en klasse overhøring fra midt i 50erne, her kan vi se at eleverne sidder 2 og 2 ved skolebordene, og sidder altså tæt. På de nyeste billeder ser man tydelig at sådan er det ikke lige nu, hvor man holder afstand.

Foto: Vivi Strømgård og Annemie E. Sveiger.

6669 – 6831

April Månedens Billede 2020

I marts 1918 havde man indkaldt til starten af Andelskassen, der mødte 20 interesserede op, så man besluttede at når der var 35 interesserede ville man starte, det skete senere på året og Stadionvej 1 blev stedet hvor man startede Andelskassen med fast kontor og åbningstider. Med følgende annonce


Horne Andelskasse
begynder sin virksomhed 1. oktober
ved Chr. Thomsen, Horne.
Kontortid hver tirsdag fra 2 – 5
Bestyrelsen.
Kontor bag de 2 vinduer til højre for indgangen

Andelskassen har haft flere forskellige adresser gennem tiden, sidst Krosvinget 4
I 2011 og efter 93 års virke lukkede Andelskassen i Horne.
Billede nr. 0: Andelskassens første virkested fra 1. okt. 1918 – 1941
Nr. 1: Sådan ser Stadionvej 1 ud 2020
Nr. 2: Andelskassen havde derefter til huse i Hornelund 23 fra 1941 – 1953
Nr. 3: Andelskassen lejede sig i 1953 ind på Hornelund 4. som de overtog i 1956
Nr. 4: Andelskassen udvidede i 1975 og fik adressen Krosvinget 4
Nr. 5: Andelskassen udvidede igen i 1998 men lukkede desværre i 2011
Nr. 6: I dag 2020 ser bygningen sådan ud og ejes af DEN JYSKE KONTROLCENTRAL A/S

6539 – 6669

Marts Månedens Billede 2020

Marts Månedens billeder i år er et synligt bevis på, at foråret er tidlig på vej. Det var noget vi allerede i februar tydelige så beviser på, hvor forårsblomsterne piblede frem, ja noget vi allerede så ville komme i januar.
Vinteren har været usædvanlig mild i år, men også meget vådt, da både nedbør og temperaturen har sat rekorder.
Nu her 1. marts ser vi frem til en forhåbentlig tidlig forår med både sol og varme.

6382 – 6539

Februar Månedens Billede 2020

Dette billede er fra 1972

Vi er glade for at der er nogen der interesserer sig for vores månedens billeder, for så ved vi også, at der er nogen der finder valget interessant. Næsten alle valgte månedens billeder er valgt ud fra begivenheder, som er nær forestående, men også relaterer til tidligere begivenheder.
Dette månedens billeder er blevet valgt ud fra en opfordring til at vise gamle billeder fra Horne by set fra luften, for som der blev sagt, vi kan jo ikke huske hvordan Horne så ud for år tilbage. Arkivet har heldigvis disse billeder, og det er denne gang månedens billeder.
Når vi nu denne gang står med en opfordring, er det da nærliggende at opfordre til lignende forslag til kommende månedens billeder.
Altså. Giv Arkivet et praj, og vi vil bestræbe os på at honorerer opfordringen.
Måske har du selv billederne, som du vil dele med os.

Billedgalleriet er billeder fra 1959.

6213 –

Januar Månedens Billede 2020

Fra Nytårskuren 2018

I anledning af nytåret er der tradition for Nytårskur i Hallen hvor Horne Idrætspark ønsker alle et Godt Nytår med et glas champagne, hvortil Formanden knytter nogle ord omkring Horne Idrætsparks aktiviteter i det forgangene år, og løfter sløret for det kommende års arrangementer. Derefter bydes der på stuvet hvidkål og frikadeller med rødbeder, alt imedens vi får hilst på, og hygger os sammen i et par timer. En hyggelig og uformel komsammen onsdag den 1. jan. der starter kl. 17. og slutter kl. 19 
Billederne er fra tidligere Nytårskure. Godt Nytår.

6017 – 6213

December Månedens Billede 2019

Vi er nu nået til december, og hvad er mere passende end at månedens billede denne gang er fra sidste års Juletræsfest.
Det har i mange år været en tradition med børnenes Juletræsfest.
I 2017 havde der været 2 Juletræsfester, én for udenlandske tilflyttere med deres traditioner for julen med pæn tilslutning, og den lokale med knap så god en tilslutning. med i 2018 prøvede man noget nyt. De 2 juletræsfester kunne måske holdes sammen, hvor også de traditionelle traditioner, med både en blå og en rød julemand/kvinde var med omkring juletræet, ligeledes var også maden international.
Det hele startede i Kirken med Lucia optog, og i skøn forening bar man julen ind med en Juletræsfest i Hallen.
Dette fælles arrangement blev bakket op af 175 børn og voksne, så det bliver igen i år gentaget fredag den 13 december, med start kl. 15.30 i Kirken med Luciaoptog, og man forventer at Juletræsfesten slutter kl. 19.00.

5822 – 6017

November Månedens Billede 2019

60 års Revyjubilæum

På billedet fra 1964 ses fra venstre: Erling Jensen, Inger Marie Pedersen, Niels Kr. Hindsig, Rigmor Lindvig, Kurt Pallesen, Edith Madsen, Gert Andersen, Hanne Plauborg og Peder Bækmark

I anledning af at HIF-Revyen har eksisteret i 60 år har månedens billeder relation til nogle Revyer gennem tiderne.
Det er også værd at bemærke at det er i en ubrudt række, og at Revyen 1959 havde et ganske lille program på scenen, hvor Niels (Måler) Vindfeldt oplæste en monolog, og nogle af foreningens medlemmer opførte nogle enkelte Sketchs. men at det også var rammen omkring sæsonafslutning i Horne IF. Alt dette foregik på Horne Afholdshotel med Revy, fælles kaffebord, salg af Amerikansk lotteri, og med efterfølgende Bal.
Denne aften samlede omkring 200 mennesker, og var så stor en succes, at det altså nu har 60 år på bagen.
Billederne går næsten hel tilbage fra starten, da 1. billede er fra 1964.

Billederne er fra forskellige Revyer gennem tiderne.

 

 

 

5634 – 5822

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 11,716 total views,  4 views today