Billedaften med god tilslutning

Sognearkivets første Billedaften var vellykket.

Der kom 56 billedinteresserede mennesker, alt hvad vi kunne være, til denne vor første billedfremvisning. Billederne var en god blanding af nyere og gamle billeder. På arkivets spørgsmål til billederne, hvem er hvem, hvor og hvornår kom der mange gode svar. Nogle af billederne blev serveret med en historie til en hændelse eller begivenhed, der var sket for mange år siden, og som nu kunne fremkalde nogen kendsgerninger til morskab for hele forsamlinger. Programmet var koncentreret, og havde undervejs en indlagt kaffepause som Hornelunds Venner havde skaffet til huse, som vi kvitterer for, med et stort “Tak for kaffe” Arrangementet var som sagt et fælles arrangement med Hornelunds Venner og må siges at være så vellykket, at vi godt kan gentage en sådan aften. Aftenen skred en smule tidsmæssig, men vi var jo i godt selskab med hinanden, og så nåede vi alligevel at se 60 billeder, så vi følte det var OK.

Keld tog nogle billeder fra arrangementet

 

Loading

Så er det nu på Hornelund

Horne Sognearkiv har onsdag den 28. november kl. 19 – 21 Horne premiere på en Billedaften, hvor alle er velkommen. Denne aften er et fælles arrangement med Hornelunds Venner som bidrager med et uundværlig kaffebord. Vi håber at kunne vise billeder som mange kan genkende og komme med kommentarer til, og evt. huske navne på, som Arkivet ikke kan.

Her er der et eksempel. Horne Husmandsforenings vogn til Horne Idrætsforenings 60 års jubilæum 1963, men hvem sidder på vognen?

Loading

Hornepostens november nr. er nu på gaden

Horneposten nov. 2018 nr. 361

Med dette blad tager vi hul på 48erende udgave af Horneposten, som er på 44 sider og indeholder mange oplysninger om kommende arrangementer, men også har historier med om de arrangementer som har været, og som vi håber ikke er gået din næse forbi, for alle arrangementer som bliver afholdt her i Horne Sogn har brug for din støtte.
Vi har nu i en periode formået og nået at blive påskønnet med Blomstrende Landsbys flag med 3 blomster, men samtidig, og lige nu, ved at færdigøre en brugbar udviklingsplan for de næste 5 år her i Horne. Planen har store ambitioner som betyder at det ikke bliver kedelig at bo her i Horne i den nære fremtid.
Disse tiltag har stor betydning for, om Horne Sogn kan bevare sin status med institutioner, handel og foreningsliv, så alle ca. 1200 beboere i Horne Sogn, støt op om det sted du har valgt at bo i.

Loading

Arkivernes dag – Tak for fremmødet

Arkivernes dag blev som sædvanlig en god oplevelse for de fremmødte. I år skulle vi se billeder af Horne sogn set fra luften, denne fremvisning gik sideløbende med kaffe og rundstykker og begge dele gled fint ned. Mange af billederne var af ældre dato, men det gjorde ikke noget, for snakken om hvor vi var i sognet, og ikke mindst om hvem der boede der, kom hurtig til debat, men alt blev klaret og sat på plads, og en lille anekdote blev tilføjet. Tak for jeres interesse og fremmøde. 

Loading

Arkivernes dag 10. nov.

 

Horne Sognearkivs tema for Arkivernes dag, er i år. “Horne set fra luften” 

Men der kan også snakkes andre emner, og så er vi altid interesseret i billeder og gode historier der handler om Horne sogn. – Apropos billeder så er vi i gang med at registrere holdbilleder af håndbold og fodboldhold, så kik i jeres gemmer og se om I har sådanne billeder, vi scanner billedet og i får originalen med hjem igen.

Herunder et lille galleri af Horne set fra luften.

Loading

Kirkegårdsvandring 2018

Horne Sognearkiv er igen i år blevet inviteret af Horne Kirkes Menighedsråd til en Kirkegårdsvandring. – Kirkegårdsvandringen løber af stablen onsdag den 29. august, med start Kirken kl. 19.00

 

I år skal vi besøge 2 gravsteder, nemlig Bertel Madsens Familiegravsted, Kapellet, og El-installatør Norups gravsteder.
Vi får en rundvisning, hvor Keld Jochumsen fortæller om familiernes gøren og laden med både historien og med anekdoter. Efter rundvisningen går vi i kirken og ser et PowerPoint med 30 billeder som kommenteres af Leif Sønderskov. Der kan stilles spørgsmål, men der kan også blive tilføjet noget til historierne, hvis nogen har noget at byde ind med.

I et galleri herunder ser vi nogle af stederne i historien, vi besøger.

 

Loading

Hornepostens august nr. er nu på gaden

Horneposten er denne gang på 44 sider hvor Gymnastikforeningens vinterprogram er med. Endvidere er der også mange andre nyttige oplysninger og artikler med i dette nr. “Aktivitetskalenderen” er også vigtig, hvor aktiviteter er datobestemt langt frem i tiden, men også giver oplysning om, at vi her i Horne helst ikke må arrangerer begivenheder på samme dato.
Aftenskoleprogrammet er denne gang ikke inkluderet i bladet, men kan findes anden sted på hjemmesiden.

Horneposten August 2018 nr. 359

Loading

Skolen havde Historietime på Arkivet


56erne og deres lærer Rasmus Nielsen havde historietime på Arkivet.
Horne Sogns Historie er lang og spændende, men var den nu også så spændende at vi kunne underholde skolens 5. og 6 kl. også kaldet 56erne i en hel time, men det gik nu ikke allerværst.
Timens tema var. Horne Sogn før og nu. Andelsbevægelsen, Skoler, Forretningslivet i Horne. Landbrug og Foreninger i Horne + lidt mere. Alt ledsaget af billeder der passede til emnerne.
Mon nu også man kunne holde fokus, og ville der komme spørgsmål til disse emner, det kom der, vi var ikke mere end lige kommet i gang før der blev markeret, og mange gode spørgsmål skabte lige netop denne dialog som vi på Arkivet kunne ønske os.
Alle elever og lærer fik også set deres hjemsted. Formålet hermed var også at vi så kunne få opdateret evt. mangler i registreringerne.
Efter den aftalte time var der frikvarter og vi kunne siger tak for besøget med et ”Var det sjovt og interessant?” På elevernes reaktion med både klap, kram og knus kunne vi konstatere, at Arkiv – Skole samarbejdet er en god ting. Tak for det Horne Skole.
For Ref. Og billeder Leif Sønderskov

 

Loading

Et dejligt bekendtskab med 120verne fra Horne Skole

Horne Skole ca. 1985
30 elever og deres lærer havde inviteret sig til et besøg på Sognearkivet, et besøg som var opdelt i 2 hold af 15.
Vi på Arkivet var spændte på om begge parter kunne havde fornøjelse af et sådan besøg. Det havde vi.
Eleverne og deres lærer havde bedt om en fremvisning af det arbejde som Horne Sognearkiv udførte for sognet, men også at fortælle eleverne hvad formålet med Sognearkivets registreringer betyder for dem.
120verne er jo i aldersgruppen 6 – 7 og 8 år, så vi var spændte på, hvad der kunne være relevant for dem, og om vi kunne nå hinanden i vore forskellige tankegange i fortællingen, her var den nutidige snak bedst, hvorimod snakken om eks. vis, at vi havde haft 3 skoler i Horne Sogn og 2 mejerier og mange butikker, næsten var sort tale for de unge mennesker.
Når snakket gik på Børnehaven, SFOen og Skolen så var vi på bølgelængde.
Spørgsmålene fra eleverne var også mest nutidige, og en enkelt elev undrede sig over at billederne vi viste ikke var i farver. Arkivet havde valgt 30 gamle billeder, heraf nogle af nyere dato, og som helhed havde vi ramt næsten rigtig, men også at der var plads til forbedring.
Vivi Strømgård og Annemie Sveiger som er elevernes kl. lærer takkede for en hyggelig, men også lærerigt bekendtskab med Horne Sognearkiv.
Skole – Arkiv samarbejde er jo en god forbindelse, og næste træf kunne jo være Sognearkivets ønske om at kunne se 6. klasses eleverne inden de forlader Horne Skole for at forsætte deres skolegang i Tistrup.
Ref. Og Foto Leif Sønderskov.
Billedserien er fra besøget

Loading

1 6 7 8 9 10 12